Idag er det blevet offentliggjort, at jeg har fået pladekontrakt. Jeg klapper mig selv på skulderen og hæver et lille glas julebryg og klapper i den forbindelse mit pladeselskab på skulderen for at turde tage mig ind.Jeg har pt ca 25 sange, der stritter og strutter i forskellige retninger – der mangler c-stykker og overgange, definition af instrumentering, præcisering af melodiske fraseringer, textafpudsninger, titler, etc. etc. Alligevel tør de at satse tid og penge på dette projekt. Nogle må eje et klarsyn.I går så jeg Brian Mikkelsen cykle på Østerbrogade. Han prøvede at skjule, at han var Brian Mikkelsen ved at se ganske normal ud. Og ved ikke at flashe sin ministerbil. Men han var Brian Mikkelsen; det vidste alle. Og hele forsamlingen på Østerbrogade bøjede sig næsegrus ned for ham, bredte deres kjortler, palmegrene og nettoposer ud på jorden, hvor han stred frem, mens de råbte: “Slip kulturen fri, Brian”.Jeg er kommet på facebook. Tilgiv mig, tilsvin mig eller tilføj migkærlighedhymnedrengen
Gemt under: lyrik
Uden navn
Ingen har givet denne time navn endnu
men den har set dagens tågede morads
mens havene fordamper
og skyerne smelter
Det er den lydblå time måske
er den et minde man helst vil glemme
som det barn, der først i utide husker
hvorfor det dog er endt så tidligt
Det er alenetimen og
timerne før forsvandt flygtede forarmede
simpelthen heller ikke timerne er skabt
til at stå alene
Det er ikke bare aftentimen
det er mørketimen hey det er mørketimen
hvor lysene er ordene der benævner den
og lader den være det, den er – mørketimen
Men det er også mysterietimen
glas, aske, tritonus, dopplereffekten
og alle dufte gemt i rygmarvens arkiv
trawlere og tændstikkernes sagte syden lodret under ilden,
åkander henlagt i dis på plakater
røgen fra urner og issylesange
splintrede spejlinger der viser et hele
sår forvandlet til ar på sekunder…
Det er seertimen og
den ville give alle øjne og sekunder tilbage
for bare at være til
i et digt uden navn.
Gemt under: lyrik
Nogen er gået
nogen er gået
fordi de var trætte af at vente
nogen er gået
de opdagede at
de var helt alene
nogen er gået
hen til nogle andre
for så at blive der lidt
nogen er gået
før de, der kom
nåede at give
et gældsbrev
nogen er gået,
tæt ved midnat
hængt sig i en al for slap snor
igen
igen er nogen gået
for at vende tilbage
mange år senere og bebrejde
de tilbageværende
for aldrig at være der for dem
nogen er gået
og vender aldrig tilbage
men taler tit om at gøre det
for det ku da vær sjovt at se hvordan de har indrettet stuen
nogen er gået
ind i den anden stue
der var træk i den første
og det var jo osse her hun døde i den stol hun sov bare ind
nogen er gået
ud for at hente kaffe
men glemmer, hvad det var, de skulle hente
nogen er gået
fordi de har glemt
hvorfor de var netop her
nogen er gået
for at komme en anden i møde
Onsdag aften var jeg til en lille festivitas på Docken v/ Nordhavn. Der var dømt smartness, høj baberate, designerøl, gindrinx, meget loungede loungechilloutstole, ild på drengen og pigen, special-invited semikendisser og andre folk, der var noget ved musiken – med andre ord: Jeg var til Releaseparty!!
Og det var ikke et hvilket som helst releaseparty – det var release på den nye plade fra nye, hypede superlækrechickduo JACONFETTI.
Det drejer sig om Ane Trolle, som mange har hørt moane for Trentemøller, nogle har hørt hende med Pato i projektet TrolleSiebenhaar, mens lidt færre, men dog nogle, har hørt hende vride stemmen i Melk. Og så Josephine Phillip, som har en fortid i Ska-miljøet.
Jaconfetti er signet på MAJOR labelet SONY BMG og er blevet kørt i stilling efter alle kunstens regler – de rammer lige lukt ned i den New-Rave-danse bølge, som ruller lystigt henover den danske musikscene lige for øjeblikket. Franske pseudonymer, confetti-temaet foldet ud i alt fra flyers over myspaceprofil til pressebillede, singleforløber i A-rotation på P3, Club-remix af 1.singlen af selveste Trentemøller, helsidesinterview i Gaffa i denne måned, foromtale af releasepartiet i iBYEN.dk, plakater og myspace-bombardamenter ad libitum. Perfekt. Som et levende teaterstykke. Alt orkestreret så godt, at musikforbrugerne skal tro, at dette ER det, som de har ventet på – at clubscenen er som en mor, der har ruget over dette hemmelige guldæg og NU er klar til at lukke guldsvanen ud. Dette lytter du til, hvis du er til. (mere…)
Gemt under: Ord
Jeg bor sammen med en ven ved navn Nikolaj – andre steder bedre kendt som Snip.
I morges, da han var taget på arbejde, lå en seddel med ordene
Gik en tur
Tog en lur
Altid i det samme bur.
Jeg følte mig helt på hans bølgelængde. (mere…)
